1 Radonindtrængning i bygninger
Dette afsnit gennemgår kort, hvordan radon trænger ind i bygninger.
SBi-anvisning 232, Radon – kilder og måling (Rasmussen & Wraber, 2010) beskriver mere indgående radon, de sundhedsmæssige aspekter ved indånding af radon og kilderne til radon.
1.1 Radon og kilder til radon
Radon-222 er i daglig tale radon. Radon dannes i uran-238-henfaldskæden. I thorium-232-henfaldskæden dannes radon-220 (også kaldet thoron). Det er radon-222 og i mindre grad radon-220, som er farlige for mennesker. Henfaldskæder for radon og de sundhedsmæssige aspekter er beskrevet i SBi-anvisning 232, Radon – kilder og måling, 2 Radon og sundhed (Rasmussen & Wraber, 2010).
Radon trænger hovedsagelig ind i bygningens indeluft som radonholdig jordluft. Radon i jorden varierer betydeligt fra sted til sted samt over døgnet og året. Forekomsten af radon er størst i klippegrund og fedt ler med sprækker, og lavest, hvor der er sandjord.
Om radonsikringen er tilstrækkelig til, at bygningsreglementets krav kan overholdes, afhænger derfor af bygningens beliggenhed, den aktuelle eksponering, dens brug samt den projekterede og udførte radonsikring af bygningen. Radon i jord er nærmere beskrevet i SBi-anvisning 232, Radon – kilder og måling (Rasmussen & Wraber, 2010).
Byggematerialer med forhøjet indhold af radon, fx alunskiferbaseret letbeton, også kaldet blåbeton, har haft udbredt anvendelse i Sverige, men produceres ikke længere. Indholdet af radon i behandlet grundvand er ubetydeligt. Det er dog nødvendigt at tage hensyn til radon i grundvand fra egen boring i enkelte egne af Danmark.
SBi offentliggjorde i 2008 målinger af radon i indeluften i 200 nyere fritliggende enfamiliehuse i områder i Danmark, hvor radonforekomsten i undergrunden er stor. Undersøgelsen viste, at 1 % af de undersøgte boliger havde et indhold af radon i indeluften over 200 Bq/m3, og at 7 % af de undersøgte boliger havde et indhold af radon i indeluften over 100 Bq/m3. Der blev desuden målt luftskifte i de 10 % af boligerne, der havde de højeste indhold af radon i indeluften. Middelværdien for luftskiftet blev målt til 0,38 gang pr. time.
1.2 Luftindtrængningens indflydelse på radon i indeluften
Der eksisterer ikke viden om forholdet mellem indeluftens indhold af radon og den mængde jordluft, der trænger ind gennem de enkelte revner i konstruktionerne mod jord. Der findes heller ingen eksakt viden om de forskellige lufttætningsmetoders og radonsikringstiltags indflydelse på indholdet af radon i indeluften. Derimod findes der en lang række erfaringer fra praksis med forskellige tiltags relative effekt på indholdet af radon i indeluften.
Hvis jordluften indeholder meget radon, kan selv små utætheder mod jord have stor betydning for indeluftens indhold af radon.
1.13 Årsager til indtrængning af jordluft
Erfaringer fra det eksisterende byggeri viser, at de hyppigste årsager til et forhøjet indhold af radon i indeluften er knyttet til:
- Utilstrækkeligt lufttæt terrændæk, som tillader gennemsivning af radonholdig jordluft. Jordluften drives af konvektion eller advektion.
- Utætheder omkring installationer, der gennembryder tæthedsplanet mod jord, fx kabelgennemføringer og gennemføringer for vand og energiforsyning. Dette gælder både let og tungt byggeri.
- Utilstrækkelig tætning af samlinger mellem bygningsdele mod jord, fx samlingen mellem randfundament og terrændæk og samlingerne mellem indvendige fundamenter og terrændækket.
- Utilstrækkelig tilslutning af tæthedsplanet til andre bygningskomponenter.
Konvektion er bevægelse i væsker eller gasser, sædvanligvis fremkaldt af en temperaturforskel i samspil med varmeudvidelse og tyngdekraften. Da varm luft har mindre densitet end kold luft, vil opdriften bevirke, at opvarmet luft bevæger sig opad, og afkølet luft bevæger sig nedad.
Advektion er bevægelse i væsker eller gasser sædvanligvis styret af en trykforskel.
Figur 1 viser, hvilke faktorer der har betydning for indholdet af radon i indeluften.
Figur 1. Faktorer, som bidrager til radon i indeluften:
- Samling mellem gulvplade og væg.
- Utætheder ved gennemføringer i gulv, fundament og kældervæg, fx vandforsyning og afløbsrør, gulvafløb, rensebrønde, kabler samt energiforsyning i form af gas eller fjernvarme.
- Revner og sprækker i gulvplade og vægge forårsaget af sætninger eller materialernes krybning, fx udtørringssvind.
- Luftstrømninger gennem porøse byggematerialer, fx betonhulsten og letklinkerblokke eller murede fundamenter med revnet puds. Ofte er der ikke udvendig puds på grundmur under terræn.
- Radon fra vand.
- Radon fra byggematerialer.