5 Ventilation

Ventilation af en bygning med udeluft vil fortynde indeluftens indhold af radon og derved nedsætte indholdet af radon i indeluften. Tilførsel af udeluft er derfor vigtig. I første omgang kan det være en god ide at sikre sig, at kravene til udelufttilførsel i bygningsreglementet er opfyldt (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Er kravet ikke opfyldt, skal udelufttilførslen øges for at nedbringe indholdet af radon i indeluften. 

Undersøgelser har tidligere vist, at fritliggende énfamiliehuse i områder i Danmark med stor radonforekomst i undergrunden havde et indhold af radon i indeluften over det niveau, der tillades i bygningsreglementet (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010), og et luftskifte under det krævede niveau. 

Øget ventilation, fx med mekanisk udsugning, kan dog reducere lufttrykket inde i bygningen – og dermed risikoen for at jordluft indeholdende radon suges ind i bygningen. Forskellen mellem lufttrykket i stueetagen og lufttrykket i udeluften bør ikke være over 15 Pa, dvs. 0,15 mBar eller 1,5 mm vandtryk.

Jo bedre isoleret en bygning er, jo større betydning får luftskiftet og udelufttilførslen på bygningens samlede energiforbrug. Ved anvendelse af mekanisk ventilation og varmegenvinding er det vigtigt, at bygningens klimaskærm opfylder bygningsreglementets krav til lufttæthed, se SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed (Rasmussen & Nicolajsen, 2007).

Udelufttilførsel og mekanisk styret udelufttilførsel kan forringe komforten. Der skal sikres en jævn fordeling af indblæst udeluft, og systemer skal vedligeholdes. Tilførslen af udeluft må ikke medføre lufthastigheder, der lokalt overstiger 0,15 m/s, som er den grænse, hvor luftbevægelse føles som træk.

For at sikre et godt indeklima fastlægges udelufttilførslen normalt ud fra fugtproduktionen og forureningen af indeluften. Forurening af indeluft kan stamme fra blandt andet menneskers aktivitet, afgasning fra bygningsmaterialer, inventar og gasser ført ind med jordluft. Viser det sig, at der i indeluften er et højt indhold af radon, bør udelufttilførslen og fordelingen af luften i bygningen tilrettes, så indholdet af radon i indeluften reduceres til et acceptabelt niveau. 

Overstiger behovet for udelufttilførsel bygningsreglementets krav, bør der træffes foranstaltninger for at nedbringe indtrængningen af jordluft til bygningens indeluft, se SBi-anvisning 247, Radonsikring af eksisterende bygninger (Rasmussen, 2015). Man skal altid tilstræbe et så lavt indhold af radon i indeluften som muligt, da radon udgør en sundhedsmæssig risiko, der er proportional med den mængde, man bliver udsat for.

Man projekterer grundlæggende ventilationen i en bygning, så udeluft tilføres i beboelsesrum, mens indeluft fjernes fra de rum i bygningen, hvor der produceres mest fugt og forurening, dvs. beboelsesrum mod jord, køkken, bryggers, baderum og wc-rum. Beskrivelser af ventilation, ventilationssystemer og indeklima findes i SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen (Valbjørn, 2000).

Regelmæssig udluftning vil reducere både indholdet af radon i indeluften og boligens fugtniveau. Dog kun mens udluftningen pågår. Straks efter at udluftningen ophører, vil indholdet af radon i indeluften stige igen. Naturlig ventilation er ofte etableret ved hjælp af ventiler. Ventilerne giver mulighed for en vedvarende tilførsel af udeluft til bygningen. Naturligt ventilerede bygninger har typisk aftræk tilsluttet beboelsesrum mod jord, køkken, bryggers, baderum og wc-rum. Naturlig ventilation kan ligeledes styres ved fx oplukkelige tagvinduer.

Konstant udluftning med mekanisk ventilation vil reducere både indholdet af radon i indeluften og boligens fugtniveau. Mekanisk ventilation må ikke medføre lufthastigheder, der lokalt resulterer i luftstrømninger, som mennesker oplever som træk. Man skal være opmærksom på, at man ikke kan udnytte eventuelle varmegenvindingsaggregater optimalt, hvis luftskiftet i bygningen ikke styres gennem ventilationssystemet. Ved mekanisk ventilation med varmegenvinding medfører tilførsel af udeluft gennem utætheder i klimaskærmen og gennem vinduer, døre og udeluftventiler, at kold udeluft og varm indeluft ikke passerer varmegenvindingen. På den måde kan varmegenvindingen ikke udnytte spildvarmen optimalt, og der bruges derfor mere energi til ventilation og opvarmning.

Mekanisk ventilation kan etableres som simpel mekanisk udsugning eller som et balanceret mekanisk system, hvor både indblæsning og udsugning af luft styres.

Naturlig ventilation med tilluft og fraluft gennem udeluftventiler vil medvirke til, at lufttrykket inde ikke bliver så lavt, som det ellers ville være i bygningen, såfremt luften kan fordele sig uhindret. Lufttrykket inde kan også reguleres og styres ved at etablere balanceret mekanisk ventilation. Ved et balanceret mekanisk ventilationssystem styres både indblæsning og udsugning af luft i bygningen. 

Et balanceret mekanisk ventilationssystem skal justeres, så lufttrykket inde i bygningen tilnærmes lufttrykket ude, dog skal lufttrykket inde holdes på et niveau, der er lidt lavere end lufttrykket ude. Balanceret mekanisk ventilation må ikke forveksles med simpel mekanisk udsugning.

Ved simpel mekanisk udsugning styres luftskiftet i bygningen ved at suge luft ud, hvorved der opstår et lavere lufttryk inde i bygningen i forhold til ude. Det lavere lufttryk i bygningen trækker udeluft ind gennem luftindtag.