INDLEDNING
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas i jorden og er den største kilde til radioaktivitet i bygningers indeluft. Man kan ikke se, lugte, høre, smage eller føle radon.
Verdenssundhedsorganisationen WHO anser radon for den næstvigtigste årsag til lungekræft i mange lande, rygning anses fortsat som den vigtigste. Derfor reducerede WHO i 2009 den anbefalede radioaktivitet i bygningers indeluft fra naturlige kilder til 100 Bq/m3. Anbefalingen er indarbejdet i Bygningsreglement 2010, (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010).
Behovet for effektivt at reducere indholdet af radon i indeluften skal også ses i lyset af, at man på nuværende tidspunkt ikke har en dokumenteret nedre grænse, hvorunder radon i indeluften ikke udgør en sundhedsrisiko. Man skal altså altid tilstræbe et så lavt indhold af radon i indeluften som muligt. Det anbefales derfor at vælge byggetekniske løsninger, som forhindrer radon i at trænge ind i bygningen.
Denne SBi-anvisning beskriver, hvordan nye bygninger kan opføres, så de lever op til bygningsreglementets krav til indholdet af radon i indeluften. Bygningsreglementet kræver, at udelufttilførslen i bygninger til beboelse er mindst 0,3 l/s pr. m2 opvarmet etageareal i beboelsesrum og i boligen som helhed. Det svarer tilnærmelsesvis til et lufskifte på 0,5 gang pr. time. Opfylder tilførslen af udeluft bygningsreglementets krav, vil det medvirke til også at fortynde indeluftens indhold af radon. Tilførslen af udeluft er med til at sikre et godt indeklima.
Anvisningen henvender sig primært til rådgivende ingeniører, arkitekter og entreprenører. Desuden kan bygningsejere finde konkret viden om radon og om, hvordan de radonsikrer nye bygninger.
Indholdet af radon i indeluften er primært styret af fire parametre:
Indholdet af radon i jordluften og permeabilitetsforholdene i jorden.
Luftutætheder i konstruktioner mod jord.
Luftryk- og temperaturforskelle over gulvkonstruktionen og kældervægge.
Luftskifte med udeluft.
Anvisningen anbefaler byggetekniske løsninger, der bygger på en kombination af tre indsatsområder:
Tætning af konstruktioner mod jord, eventuelt kombineret med et radonstoppende plan under bygningen.
Reduktion af lufttrykket på ydersiden af konstruktioner mod jord.
Ventilation af bygningen med udeluft.
Meromkostningen ved at bygge et hus med lavt indhold af radon i indeluften er i langt de fleste tilfælde uden betydning for byggeriet. Fokus bør være på valg af løsninger og korrekt udførelse.